Togtrafikken lammet resten af pinsen

- Foto: MK 112-Kolding.dk
- Foto: MK 112-Kolding.dk
Lyt til artiklen

Togpassagerer som skal til eller fra Sønderjylland må væbne sig med tålmodighed i Pinsen. To godstog tørnede tidligere i morges sammen ved Kolding, og først mandag omkring klokken 13 forventer Banedanmark at åbne et af to lukkede jernbanespor igen. DSB har sammen med andre fagfolk vurderet skaderne på de to lokomotiver og betegner det ene som beskadiget og det andet som svært beskadiget. Det ene lokomotiv kan ikke umiddelbart fjernes fra skinnerne. De to afsporede godstogslokomotiver spærrer skinnerne på strækningen mellem Kolding og Taulov. Pladsreservationer aflyst Dermed kan togpassagerer ikke komme direkte med tog fra København til hverken Esbjerg eller Sønderborg og må benytte en kombination af busser og tog på deres rejse, oplyser DSB. Togtrafikken med regionaltog er også ramt i det sønderjyske med forsinkelser. DSB oplyser, at man forsøger at finde andre løsninger, så passagererne ikke skal skifte så mange gange. DSB oplyser, at alle pladsreservationer på strækninger, der går over Kolding er annulleret, og passagererne kan få refunderet billetten på DSB's stationer. DSB opfordrer desuden folk til at tage afsted i god tid. Som de første strækninger bliver turen København-Esbjerg i begge retninger og København-Sønderborg i begge retninger genoptaget på mandag, men der vil stadig være forsinkelser.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her