Ingen hjælp til politiet i sag om kølledrab

Lyt til artiklen

Adskillige mennesker er blevet afhørt i sagen om overfaldet på en 19-årig mand ved Christiania forleden. Men drabsafdelingen i Københavns Politi mærkede ingen positiv effekt efter et stormøde i fristaden, hvor beboerne diskuterede en fælles reaktion på det voldsomme mord. Mødet mundede ud i en opfordring til gerningsmændene, der med køller tævede en 19-årig mand til døde, om at gå til politiet. Men reaktionen var tilsyneladende tavshed. »Der er ikke kommet henvendelser på baggrund af stormødet«, sagde kriminalinspektør Ove Dahl. Han ville i øvrigt ikke oplyse detaljer om efterforskernes arbejde, herunder de talrige afhøringer. Fakkeloptog på Christiania Den 19-årige mand blev indhentet og gennembanket i Dronningensgade natten til mandag, da han sammen med et par kammerater havde forsøgt at sælge fem gram hash i Pusher Street. Ved et stormøde i Christiania var deltagerne enige om at fordømme den dødelige vold mod den unge dansk-pakistaner. De, som måtte vide noget, blev bedt om at lægge pres på de personer, som har gjort det, så de melder sig selv, lød opfordringen. Søndag eftermiddag planlægges et fakkeloptog i Christiania. Meningen er at udtrykke medfølelse med den dræbtes familie.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her