3 + 3 = 6. Et simpelt regnestykke, men med grov forskelsbehandling som facit, mener formand for Danske Regioner Bent Hansen (S): »Et gammeldags par med en mand og en kvinde har tre forsøg i det offentlige system på at blive gravide via kunstig befrugtning. I et lesbisk par har begge kvinder tre forsøg, så det giver dobbelt op, hvad angår chancen for børn«, siger han. »Ny form for diskrimination« Bent Hansens melding kommer på baggrund af et kaotisk forløb i Folketinget, der sluttede med vedtagelse af nye bestemmelser, som åbner for kunstig befrugtning af enlige og lesbiske kvinder. Mod regeringens vilje, men med opbakning fra S, SF, Enhedslisten, R og en halv snes Venstrefolk. »Loven lægger op til ligestilling, og man har nok i forvirringen ikke tænkt på, at der bare blev tale om en ny form for diskrimination«, siger Bent Hansen, som støtter den nye mulighed for lesbiske og enlige. »Men så bliver man bare nødt til at føre ligestillingen til vejs ende og give alle andre par seks forsøg på kunstig befrugtning«, siger han. »Klap hesten« Socialdemokraternes sundhedspolitiske ordfører, Lone Møller, opfordrer sin regionale partifælle til »lige at klappe hesten«. »Vi må have undersøgt, om vi har overset det element i loven, for vi skal ikke stille heteroseksuelle par dårligere end lesbiske«, siger hun og peger på, at de tre forsøg retter sig mod et par og ikke mod den enkelte kvinde. »Om et par så består af to kvinder eller en anden konstruktion, burde ikke ændre antallet af forsøg«, siger hun. SF: Absurd fortolkning SF's sundhedspolitiske ordfører Kamal Qureshi er derimod helt på det rene med, at lesbiske par kan få seks forsøg og dermed flere chancer end par med en far og en mor. »Men det er en absurd fortolkning af lighedstankegangen, hvis det nu skal gøres til et problem«, siger han. Qureshi er ikke indstillet på at ændre et komma, og han deler slet ikke den socialdemokratiske tolkning om, at der er tre forsøg per par. »Tværtimod har vi jo på en måde ophævet parbegrebet, når enlige kvinder kan få kunstig befrugtning«, siger SF-ordføreren. V vil kigge på sagen Regeringen er imod den nye lov, men et flertal i Venstres gruppe havde gerne set kunstig befrugtning af enlige og lesbiske på privatklinik. »Det duer ikke med en forskelsbehandling, så vi skal have kigget på det«, siger sundhedspolitisk ordfører Jørgen Winther (V), som personligt helst så, at al kunstig befrugtning skete mod brugerbetaling.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?



























