Eftersøgning af lettisk OL-sejler er indstillet

Lyt til artiklen

Søværnets Operative Kommando har indstillet eftersøgningen af den lettiske sejler, der søndag formiddag faldt over bord fra den luksusmotorbåd, han var alene om bord på. Det eneste, der er fundet efter redningsaktionen, er en gul redningskrans og en ryghynde fra motorbåden. Føreren af den 47 fod lange lusksumotorbåd 'Zhenia' var en 52-årig lettisk kendt sejler, der tidligere har deltaget i OL. På vej hjem fra Norge Luksusmotorbåden var en af to både, der havde været en tur i Norge og var på vej til Riga. Undervejs stoppede bådene i Aalborg for at tanke diesel. Derefter fulgtes de to både et langt stykke tid, hvor de havde visuel kontakt og senere radiokontakt. På et tidspunkt i løbet af af søndag formiddag mistede de to både imidlertid radiokontakten med hinanden, og skipperen på den anden båd bemærkede, at følgebåden sejlede meget tæt på kysten. Hillerød Politi vurderer, at det er på dette tidspunkt, at skipperen er faldet over bord. Lidt nord for Lysegrund. Hvorfor manden faldt over bord er dog uklart, men politiet mener, at båden sejlede videre uden skipperen, fordi der var autopilot på. Båden stoppede først, da den nåede stranden ved Villingebæk i Nordsjælland. Venter i Hornbæk De to både er ifølge lettiske medier ejet af det lettiske firma 'Mezaragi'. Den motorbåd, der ikke gik på grund, ligger nu i Hornbæk havn. Skipperen af båden afventer, at det lettiske forsikringsselskab ankommer. Han og den anden skipper var hyret til at føre luksusmotorbådene for 'Mezaragi' og kendte ikke hinanden personligt.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her