Drabsafdeling overtager Christiania-voldssag

- Foto: Peter Hove Olesen
- Foto: Peter Hove Olesen
Lyt til artiklen

Drabsafdelingen på politigården i København har overtaget sagen om den 19-årige mand, som natten til mandag blev overfaldet af 15-20 mennesker i Bådsmandsstræde ved Christiania. »Det er en ganske alvorlig sag og derfor har vi valgt at samle ressourcerne i drabsafdelingen på Politigården«, siger vicekriminalkommissær Jørn Evendorf fra Amager Politi. De tre unge fra Brøndby Strand havde søndag aften forsøgt at sælge fem gram hash på Christiania ved at faldbyde det. Stadig kritisk tilstand Politiet har endnu ingen anholdte, men »arbejder med forskellige muligheder«, som man endnu ikke vil oplyse nærmere om. Den unge mand, som sammen med to venner blev overfaldet af 15-20 mennesker, som angiveligt kom fra fristaden, er stadig i en dyb kritisk tilstand, oplyser politiet. Det er stadig ikke klart, hvad der udløste det voldsomme overfald, og politiet vil gerne i kontakt med den mand, som kørte de tre til Amager Hospital.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her