To fængslet efter skyderi i Hellerup

Lyt til artiklen

Heldigvis var det kun fjernsynet, der led alvorlig overlast, da skud fra en jagtriffel i aftes bragede ind i en stuelejlighed i Hellerup. Københavns Politi har fængslet to mænd på henholdsvis 28 og 31 år for skudepisoden. Gerningsvåbenet - en riffel med skarp ammunition, men med tomt magasin - fandt politiet umiddelbart efter hændelsen. Politiet vidne »Vi så dem selv lægge våbnet, så vi føler os ret sikre på, at vi har fat i de rigtige«, siger kriminalpolitiets centrale vagtleder, Niels Bogs-Grarup, til Politikens netavis. Han fortæller, at de to mænds færden er så godt som fastlagt, men han vil ikke ud med, hvordan ruten for de to skydeglade mænd har set ud. Følt sig truede Under skyderiet har flere personer i området følt sig truet, og dem er politiet nu ved at afhøre. »De (de to anholdte, red.) har nok befundet sig i området i 15-20 minutter«, fortæller Niels Bogs-Grarup. Københavns Politi vil af hensyn til den videre efterforskning ikke fortælle nærmere om, hvor langt de er kommet med afhøringerne. Ifølge Ekstra Bladets oplysninger, blev en blå kassevogn i første omgang ramt af skud, inden turen kom til stuelejligheden på Rymarksvej. Kassevognen skal ifølge avisen tilhøre en børnehave fra området.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her