Social- og sundhedssektoren producerer ikke kun sundhed og omsorg, men også rekord i sygedage for de ansatte, arbejdsskader på grund af det psykiske arbejdsmiljø og en overvægt af førtidspensionister på grund af udbrændthed. Mens det gennemsnitlige sygefravær på det private arbejdsmarked i 2004 var 5 sygedage om året, og de statsligt ansatte i snit i 2005 var sygemeldt i 8,2 dage, lå social- og sundhedshjælpere og -assistenter i landets seks største kommuner helt oppe på 24,5 sygedage i gennemsnit hvert år. Øget risiko for førtidspension Social- og sundhedssektoren står også for 35 procent af alle anmeldte arbejdsskader på grund af psykisk arbejdsmiljø, selv om den kun beskæftiger 18 procent af arbejdsstyrken. Og en undersøgelse fra FOA viser, at forbundets medlemmer har en øget risiko på 55 procent for at ende på førtidspension. Dårligt arbejdsmiljø Tallene fremgår af en analyse fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) udført for LO. Rapporten sandsynliggør, at når forholdene for beboerne på landets plejehjem er dårlige, hænger det også sammen med dårligt arbejdsmiljø for de ansatte. »Det er klart, at når der er færre hænder på arbejde, får brugerne ikke den hjælp, de skal have«, siger Inger Bolwig, forbundssekretær i FOA, der bl.a. har de kortere uddannede i social- og sundhedssektoren som medlemmer. Sender forkert signal Analysen fra DTU har som hovedformål at undersøge, om Arbejdstilsynet efter de nye regler, der trådte i kraft i 2005, reelt formår at opfange de arbejdsmiljøproblemer, der er på arbejdspladserne. Det gør de ikke, og slet ikke når det drejer sig om det psykiske arbejdsmiljø, viser rapporten, der er udarbejdet af forskningslektor Peter Hasle og professor Per Langå Jensen. Fire påbud Arbejdstilsynet gennemførte i 2005 en såkaldt screening af arbejdsmiljøet på over 4.000 institutioner inden for social- og sundhedsvæsenet, men kun fire af dem fik et påbud om at søge rådgivning vedrørende det psykiske arbejdsmiljø, og kun 47 fik et tilsvarende påbud på det ergonomiske område - det andet store arbejdsmiljøproblem i en sektor med mange tunge løft. »Arbejdstilsynet er på den måde med til at sende det signal, at på de områder gør man det godt nok«, siger Peter Hasle. »Det stemmer ikke overens med, at sektoren er storleverandør af netop disse arbejdsmiljøproblemer«, siger Peter Hasle. Han peger også på konsekvenserne for brugerne. »Det er svært at forestille sig, at man kan lave god pleje og vise omsorg, hvis man har et rigtig dårligt psykisk arbejdsmiljø«, siger han. »Alarmerende« Inger Bolwig forklarer de store problemer med psykisk arbejdsmiljø i social- og sundhedssektoren med, at der ofte ikke er sammenhæng mellem de ressourcer, der er til rådighed, og de krav, der stilles. »Og du kan ikke arbejde med mennesker uden at have et følelsesmæssigt engagement. Det giver større risiko for stress«, siger hun. LO-sekretær Tina M. Kristensen kalder analysen alarmerende og siger, at den skal tages alvorligt, når politikerne til efteråret skal i gang med et 'serviceeftersyn' af arbejdsmarkedsreformen. »Men også her og nu under de velfærdsforhandlinger, der er i gang, bliver politikerne nødt til at forholde sig til, at der er en sektor, som udstøder folk fra arbejdsmarkedet. Vi kræver, at der i den offentlige sektor i de lovpligtige arbejdspladsvurderinger sættes forpligtende mål for en reduktion af sygefraværet«, siger hun. Negativ spiral Både FOA og LO mener, at det dårlige psykiske arbejdsmiljø især for personalet med korte uddannelser i social- og sundhedssektoren er med til at skabe en 'negativ spiral'. Det bliver sværere både at fastholde medarbejdere og rekruttere nye. Og det går i sidste ende også ud over brugerne.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
LISTEN
Leder af Christian Jensen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























