Hele ledelsen i Fødevarestyrelsen bør fyres, siger bromatologen og fødevareeksperten Orla Zinck. »Siden 1999 har ledelsen gang på gang fortalt, at den ene kontrolfadæse efter den anden ikke går ud over fødevaresikkerheden. Det er fuldstændig hul i hovedet«, siger Orla Zinck til Ekstrabladet. Ledelsen bør trække sig' »Hvis et kødfirma laver fejl, så bliver der uddelt bøder, men når styrelsen laver en af deres utallige fejl, som går ud over borgernes sikkerhed, så slipper de godt fra det«, siger Orla Zinck. Derfor mener han ganske enkelt, at hele ledelsen i Fødevarestyrelsen bør fyres. »Med den ene skandale i ryggen efter den anden, så kan jeg ved gud ikke forstå, at de bliver siddende. Hvis et privat firma havde en uduelig direktion, så ville bestyrelsen fyre dem på stedet. Det bør også ske her«, fastslår Orla Zinck. Kritik af minister Han kritiserer også i stærke vendinger Fødevarestyrelsens øverste chef, familie og forbrugerminister Lars Barfoed (K), for at løbe fra sit ansvar. »Han har ikke gjort en eneste ting, der kommer forbrugeren til gode. Og det er en skandale. Kontrolsystemet skal fremover basere sig på firmaernes egenkontrol. Helt ærligt. Hvem vil ikke udnytte det? Det er ganske enkelt for dumt«, siger Orla Zinck, der mener, at hele fødevarekontrollen skal revideres.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























