'En farce'. Sådan lyder dommen over regeringens optræden i sagen om kunstig befrugtning fra den socialdemokratiske sundhedsordfører Lone Møller. Og hun står ikke alene. Fra begge sider i Folketinget beskyldes regeringen for med sin seneste manøvre at optræde decideret udemokratisk. Deler lovforslag Kritikken kommer efter regeringens beslutning om at dele det omstridte lovforslag i to. Dermed vil spørgsmålet om kunstig befrugtning af lesbiske og enlige kvinder komme til at stå alene, og den øvrige del af lovforslaget, der blandt andet omfatter ægdonation og nedfrysning af æg, samles i et andet. »Jeg har aldrig i de 20 år, jeg har siddet i Folketinget, oplevet noget lignende. Hvis ikke det var fordi, det er så vigtig en sag, ville man jo lægge sig ned og græde«, siger Lone Møller til Ritzau. »Med nogle tekniske ændringer omgår regeringen den demokratiske proces, vi var igennem i onsdags, og hvor et flertal forholdt sig til lovforslaget«, siger SF's Kamal Qureshi. DF: Lovsjusk Dansk Folkepartis Birthe Skaarup beskylder regeringen for at lave lovsjusk, og hun kalder regeringens seneste manøvre med opsplitningen for uværdig. »Jeg synes ikke, at det er værdigt for demokratiet, at man har valgt at have en sagsbehandling af et lovforslag på den her måde«, siger hun til Ritzau. Uenighed i regeringen DF havde foreslået at udskyde behandlingen for at give regeringen mulighed for at finde fælles fodslag i sagen, der har splittet en del af Venstre og den øvrige regeringen. Mens de konservative er modstandere af enhver form for hjælp til kunstig befrugtning af enlige og lesbiske, mener en gruppe Venstrefolk med blandt andre politisk ordfører Jens Rohde i spidsen, at kvinderne skal have ret til den samme hjælp i det offentlige, som heteroseksuelle par tilbydes. I sidste uge blev uenighederne blotlagt, da der faktisk blev samlet flertal for kunstig befrugtning af enlige og lesbiske under andenbehandlingen af lovforlaget i Folketinget. Fogh afviser blankt Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) afviser, at regeringen med opsplitningen handler udemokratisk: »Tværtimod er det i bedste folkestyretradition. Ved at dele spørgsmålet op giver vi hvert enkelt folketingsmedlem muligheden for at stemme efter deres bedste overbevisning«, siger han. Begge spørgsmål skal efter planen til afstemning i Folketingssalen på den sidste dag før ferien.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























