Fogh udvalgte selv journalister til Marienborg-middag

Den officielle repræsentationsbolig nord for København, Marienborg, skulle have dannet rammen for en middag for udvalgte medlemmer af pressen. - Arkivfoto: Johnny Frederiksen
Den officielle repræsentationsbolig nord for København, Marienborg, skulle have dannet rammen for en middag for udvalgte medlemmer af pressen. - Arkivfoto: Johnny Frederiksen
Lyt til artiklen

Det var statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) selv, som fattede pennen og satte navnene på gæstelisten til sin omstridte middag for den borgerlige presse på Marienborg. Selv om statsministeren siger, at den nu aflyste middag skulle »muliggøre en uformel udveksling af synspunkter«, så afviser han at oplyse, hvorfor regeringskritiske aviser glimrede ved deres fravær på gæstelisten. »Det er fuldstændig mit valg, og det skal jeg ikke stå til regnskab for. Jeg har selv stået for udvælgelsen«, sagde Anders Fogh Rasmussen på et åbent samråd i Folketingets politisk-økonomiske udvalg. Oppositionen kritiserer imidlertid Anders Fogh Rasmussen for at sammenblande stats- og partiapparatet, og bruge Statsministeriet til at drive lobbyarbejde for Venstre i forbindelse med middagen på den officielle repræsentationsbolig nord for København. Invitationen kom fra Statsministeriet Invitationen var udsendt fra Statsministeriet på ministerens officielle brevpapir - og ministeriets embedsmænd ringede rundt angående middagen. I hemmelighed var det Venstre, der betalte regningen for suppe, steg og is. Socialdemokraternes retspolitiske ordfører, Morten Bødskov, vil nu indkalde Anders Fogh Rasmussen til et nyt samråd i politisk-økonomisk udvalg for at få afklaret, om han ikke mener, at dette var fejl. »Det er meget alvorligt, at statsministeren øjensynligt ikke synes, at det er noget problem, at han ikke kan se forskel på, hvornår han optræder som statsminister, og når han optræder som Venstres formand. Der er helt banale regler i forvaltningsretten om, hvornår man er minister, og hvornår man er partiformand. Hvis man ikke holder det adskilt, så er det udtryk for magtens arrogance«, sagde Morten Bødskov efter samrådet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her