Danskerne gider ikke spise fisk

Lyt til artiklen

Fisk er godt, fisk er sundt. Derfor spiser vi det døgnet rundt. Sådan lød børneremsen i gamle dage. I dag er forbrugerne ikke helt så sikre og efterlyser bl.a. bedre mærkning for at sætte flere fisk på fadene. Trods en massiv informationsindsats fra både fiskebranchen og myndighederne i mange år, så spiser hver dansker fortsat kun omkring det halve af de officielle kostanbefalinger på 200-300 gram fisk om ugen. Og ifølge en ny kvalitativ undersøgelse fra Informationscenter for Miljø & Sundhed har forbrugerne et blandet forhold til de svømmende fødevarer, der nok er sunde, men jo også svømmer rundt i tungmetaller og dioxin. »Forbrugerne er helt bevidste om, at fisk kan indeholde miljøfremmede kemiske stoffer. Ligesom de også har hørt om problemer med miljøbelastende fangst- og opdrætsmetoder. Men samtidig har vi fået at vide, at det er vigtigt at spise meget fisk, fordi de indeholder vitaminer, mineraler og sunde fedtsyrer«, siger Linette Mainz Jensen, kommunikationsmedarbejder i IMS, som har stået for undersøgelsen. Bedre information efterspørges Derfor efterspørger deltagerne i undersøgelsen mere konkret information - både om fiskens mange gode egenskaber, men også om de mere problematiske sider »Undersøgelsen viser et behov for bedre information om fisk som fødevare, som ligger ud over opskrifter og enkle kampagneslogans. Forbrugerne vil også gerne vide noget om fangstmetoder, transport og bæredygtigt fiskeri«, siger Linette Mainz Jensen. For at komme forbrugerne i møde, lancerer IMS i næste uge en temaside på www.miljoeogsundhed.dk med informationer, råd og links om fisk, miljø og sundhed.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her