En mand tog kvælertag på en betjent, mens en anden gjorde kraftig modstand i forbindelse med en anholdelse. Begge smagte Århus Politis nye våben - pebersprayen. Som et forsøg har kredsens politifolk på linje med kollegerne i Grenaa og Skanderborg en peberspray i bæltet. Torsdag morgen startede forsøget, og klokken 18.06 trykkede den første betjent på knappen. Det oplyser Århus Politi. Kunne bruge politistav En mand var meget voldelig i forbindelse med en anholdelse i Årshus-forstaden Gellerup, og her fyrede en betjent sprayen af. Godt to timer senere skød en kollega sit nye våben af i Hasle, da en mand sprang på ham og tog kvælertag. Ifølge den vagthavende, Jens Fonseca, kunne betjentene have brugt en politistav i stedet for, men ikke en pistol.
Debut for nyt politivåben
Lyt til artiklen