Der er meget lille risiko for, at danskere er kommet til skade under det kraftige jordskælv, der har rystet den tætbefolkede sydkyst på det centrale Java i Indonesien. Det vurderer både Udenrigsministeriet og direktør i Star Tour Stig Elling. »Det er ikke et sted, som danske rejsebureauer har organiserede pakkerejser til. Men man kan ikke udelukke, at der har været nogle få rygsækturister i området«, siger Stig Elling. Hos Udenrigsministeriet i København oplyser vagthavende, at man har haft kontakt til ambassaden i området. Og herfra meldes der ikke om dræbte danskere.
Ingen melding om dræbte danskere
Lyt til artiklen