Politiet søger vidner til knivoverfald

Lyt til artiklen

Kriminalpolitiet i København søger vidner til et voldsomt knivoverfald på en bulgarsk turist lørdag aften på Frederiksberg i København. Den 40-årige bulgarske mand blev stukket én gang nær hjertet samt en enkelt gang ved den ene armhule, men han er nu uden for livsfare, oplyser vagthavende ved kriminalpolitiet i København. Angrebet bagfra Overfaldet skete på Svineryggen på Frederiksberg, men det lykkedes manden, der efter eget udsagn kom til Danmark fredag, at løbe flere hundrede meter op til H.C. Ørstedsvej, hvor han faldt omkuld. Turisten blev angrebet bagfra og har derfor ingen anelse om, hvordan gerningsmanden ser ud. Derfor søger kriminalpolitiet i København vidner til overfaldet på Svineryggen, der skete mellem klokken 21.30 og 21.45 lørdag aften. Politiet beskriver den 40-årige bulgarske mand som 170 centimeter høj med sort, kortklippet hår og skægstubbe. Han var iført grå bukser samt en ildrød sweat-shirt med en vindsurfer og påskriften 'Cheemec' på ryggen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her