To bilister fik sig nogle gevaldige chok, da de i nat kørte på Oddenvej mod Nykøbing Sjælland i Nordvestsjælland. Med et kvarters mellemrum kastede ukendte gerningsmænd en malerbøtte og en reflekspæl efter bilerne, men begge chauffører formåede at holde deres biler på vejen. »Det er fuldstændig sindssygt gjort. Det kunne være gået grueligt galt, da folk kører stærkt på Oddenvej«, siger vagthavende ved Holbæk Politi. Frontgitter blev smadret Trafikchikanen skete umiddelbart ud for Kokkevang. Klokken 23.15 blev der kastet en malerbøtte mod en Mercedes-Benz, og den smadrede frontgitteret. Og klokken 23.30 gik det helt galt, da der blev kastet en pæl fra vejkanten gennem frontruden på en Toyota. Holbæk Politi har umiddelbart ingen spor efter gerningsmændene.
Bøller kastede ting efter bilister
Lyt til artiklen