En fejl på venstre motor betød, at et SAS-fly med 145 passagerer om bord måtte foretage en utilsigtet mellemlanding i Amsterdam. Det norsk indregistrerede fly var på vej fra Paris til København i aftes, da fejlen opstod. Efter planen valgte kaptajnen at foretage en sikkerhedslanding i nærmeste lufthavn, der på daværende tidpunkt var Schiphol i Amsterdam. Landingen i Amsterdam foregik uden problemer. Valgte at køre hjem Kaptajn og styrmand debriefede umiddelbart efter landingen passagerer og besætning, og der blev rekvireret et andet fly, der kunne bringe passagererne fra Amsterdam til København. To passagerer valgte at blive i Amsterdam på hotel, og en familie valgte i stedet at få en udlejningsbil til rådighed og selv køre hjem til København. De øvrige passagerer landede i København kl 00.02, hvor de blev mødt af SAS' Special Assistance Team. Øvet igen og igen SAS har nu sendt den beskadigede motor til undersøgelse, og den norske havarikommission er informeret om episoden. Det er op til den norske havarikommission, om den vil iværksætte en egen undersøgelse. »Flyet er landet sikkert, og det vigtigt at understrege, at en episode som denne, der kan virke utryg for passagererne, er øvet igen og igen i piloternes uddannelse. Det er en del af de rutinemæssige simulatorøvelser at lande flyet med en fejl af denne type«, siger chefpilot i SAS Danmark Flemming Jensen i en pressemeddelelse fra SAS.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nu
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.