Nyhed! Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Pædofili-sag eksploderer i Grønland

Mere end 50 børn er involveret i en pædofili-sag på Grønland - Foto: Jens Dresling
Mere end 50 børn er involveret i en pædofili-sag på Grønland - Foto: Jens Dresling
Lyt til artiklen

To pædofilisager i Nuuk i Grønland er eksploderet og involverer nu mere end 50 børn. To mænd er påbegrebet af politiet, men den ene har siden begået selvmord i arresthuset, skriver B.T.. Den første sag dukkede op i marts - den anden i april. »I den første sag drejer det sig om cirka 26 børn i alderen 6-13 år, der er involveret på den ene eller anden måde. Og nummer to sag, der er dukket op, omhandler i hvert fald en lige så stor gruppe. Børnene i denne gruppe er lidt ældre«, siger socialchef i Nuuk Vibeke Møller Jensen til B.T. Både piger og drenge Sagerne er mørkelagt, men socialchefen oplyser, at den første sag primært omhandler drenge, mens den anden sigtede hovedsageligt har foretaget overgrebene på piger. Et sted mellem 40 og 50 familier er involveret på den ene eller anden måde. Det er ikke tilfældigt, at de to sager er opstået med så kort mellemrum. Under afhøringerne i den første sag, kom der oplysninger frem, som ledte politiet videre til den anden sag. Toppen af isbjerget Mistanken om, at der var noget galt blandt børnene i Nuuk startede på biblioteket. Her mødtes byens børn om eftermiddagen for at være sammen og hygge sig. »De voksne blev opmærksomme på nogle foruroligende samtaler, og derudover havde enkelte børn betroet sig til de ansatte«, fortæller Vibeke Møller Jensen. Hun frygter nemlig, at det kun er toppen af isbjerget, der har blottet sig. »Vi får løbende indberetninger, og i og med at der er kommet større opmærksomhed på det, så kommer der endnu flere ting frem«, vurderer Møller Jensen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her