En drink om dagen er godt for hjertet. Det viser en ny dansk undersøgelse, som netop er offentliggjort i det ansete britiske lægetidsskrift British Medical Journal. I alt har 50.000 personer deltaget i undersøgelse, og ifølge manden bag, professor Morten Grønbæk fra Statens Institut for Folkesundhed, er det nye, at man nu har fastslået, at et lavt dagligt forbrug giver den største hjertesundhed. Jævnt forbrug beskytter »Hvis du forestiller dig, at du har to personer, der hver drikker 14 genstand om ugen, hvor den ene drikker alle 14 genstande på en aften, mens den anden fordeler dem jævnt hen over ugen med to om dagen. Så er det kun den person, som har det lave jævne forbrug henover ugen, som har den hjertebeskyttende effekt. Og det er faktisk noget nyt, som vi nu har fundet ud af«, siger Morten Grønbæk til Ritzau. Særligt mænd har godt af en lille én. De har 41 procent lavere risiko for hjertetilfælde, hvis de drikker en genstand om dagen, mens kvinder har 36 procent lavere risiko.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























