Slagterier vil spare på kontrollen

- Foto: Jan Grarup
- Foto: Jan Grarup
Lyt til artiklen

Selv om der i nyere tid har været eksempler på slagterier, der sløser med hygiejnen, mener slagterierne, de kan afskedige kontrollører uden risiko for forbrugerne. »Dyrlægerne på visse slagterier holder lange pauser, og derudover er deres sygefravær højere end gennemsnittet for staten. Alene ved at gøre noget ved disse to ting kan man spare penge, uden at det går ud over kontrollen«, siger viceadm. direktør Erik Bisgaard Madsen fra kødbranchens fællesorganisation Danish Meat Association. Hvert slagteri har tilknyttet dyrlæger og tilsynsteknikere, som overvåger produktionen. De i alt 780 kontrollører er ansat af Fødevarestyrelsen, men betalt af slagterierne. Kontrollen koster i år slagterierne 358 mio. kr., og slagterierne ønsker ifølge dokumenter, Politiken har fået aktindsigt i, at få udgiften ned med 12 procent inden for de næste par år. Allerede fra næste måned Slagterierne har diskuteret sparekravet med forbrugerminister Lars Barfoed (K), og nu ser Fødevarestyrelsen på, hvordan man kan omlægge kødkontrollen og spare penge. Interne mødereferater fra styrelsen viser, at ledelsen vil se på bemandingen samt de ansattes sygefravær og pauser, og at styrelsen er klar til at ændre kødkontrollen allerede i næste måned. »Men det må ikke gå ud over kvaliteten« Direktør i Fødevarestyrelsen Anders Munk Jensen understreger, at styrelsen foreløbig ikke har taget nogen endelige beslutninger: »Men eventuelle besparelser må aldrig gå ud over kvaliteten af kontrollen«. DF kræver, at eventuelle sparede kroner bruges til mere kontrol.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her