Vidne til Rust-drab føler sig svigtet

Audrey Castañeda er blandt andet kendt for sine bagsider i avisen Urban. Sidste år blev hun kronvidne til drabet ved Rust på Nørrebro. - Arkivfoto: Rikke Milling
Audrey Castañeda er blandt andet kendt for sine bagsider i avisen Urban. Sidste år blev hun kronvidne til drabet ved Rust på Nørrebro. - Arkivfoto: Rikke Milling
Lyt til artiklen

En lørdag i maj sidste år så komikeren og bagsideskribenten Audrey Castañeda fra vinduet i sin lejlighed på Nørrebro, hvordan en ung mand døde foran spillestedet Café Rust - ramt af et dræbende skud i brystet. Den voldsomme oplevelse gjorde med ét Audrey Castañeda til kronvidne, men forvandlede samtidig den ellers ressourcestærke kvinde til et chokeret offer, der havde stærkt brug for professionel krisehjælp til at bearbejde oplevelsen. Følte sig værdiløs Men i stedet for den hjælp, hun håbede på og bad om, blev Audrey Castañeda kastet rundt i systemet, som blot tilbød hende sovemedicin og foldere, men ingen samtaler. Først efter knap fem uger fik Audrey Castañeda ved et tilfælde hjælp fra en psykolog. »I situationen havde jeg ikke tanke for andet end at hjælpe ham, der var ved at dø. I dag kan jeg ikke tælle, hvor mange gange jeg har fortrudt, at jeg ikke bare vendte ryggen til, fordi det system, jeg mødte, fik mig til at føle mig ufatteligt værdiløs,« siger hun til Berlingske Tidende. Ikke den eneste Audrey Castañeda er ikke det eneste vidne, der står tilbage med en dårlig oplevelse, og stadig flere vidner til vold, drab og andre voldsomme episoder henvender sig til de frivillige offerrådgivninger for at få hjælp. Men egentlig psykologhjælp er vidner ikke berettiget til via Sygesikringen. I flere nylige sager har vidner været så traumatiserede, at de har trukket deres forklaringer tilbage. Senest har et vidne til knivdrabet på bokseren Tue Bjørn Thomsen på Vinbaren i København offentligt sagt, at han pga. angst og manglende støtte ikke vil vidne. Vidnernes sammenbrud er et stort problem for retssystemet, der er meget afhængigt af deres forklaringer, siger anklager Michael Jørgensen: »Området kræver meget mere fokus. Trusler, ubehag og utryghed blandt vidnerne er en udfordring for hele retssystemet, og ethvert signal fra vidnerne om, at det ikke er gjort godt nok, skal tages seriøst.« Ingen kommentar fra Lene E. Også landets psykologer efterlyser mere hjælp: »At være vidne til noget voldsomt destruktivt kan være lige så ødelæggende, som hvis man selv er aktiv deltager. At hive et vidne direkte til afhøring, uden at der er en psykolog til stede, som kan støtte én - det er psykologisk direkte barbarisk,« siger Roal Ulrichsen, formand for Dansk Psykologforening. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Lene Espersen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her