18-årige Hans Van Themsche gik forleden ind til en våbenhandler i den belgiske by Antwerpen, lagde 500 euro og forlod butikken med 20 skarpe skud og en slagkraftig 'cowboyriffel'. Den rettede han mod de første udlændinge, han så. Den 18-årige nåede at dræbe en kvinde og et toårigt barn, før en tilfældigt forbipasserende betjent standsede ham. Plettet straffeattest intet problem Tragedien har illustreret, hvor let det er at tilegne sig et våben af høj kaliber i nogle af de EU-lande, som Danmark deler grænse med. Adskillige lande i det grænseløse Schengenområde tillader salg af mellemstore skydevåben til alle over 18 år. En plettet straffeattest er ikke et problem. Psykiske problemer spørges der ikke til. Våben købes lovligt Vicekriminalinspektør Hasse Jacobsen, leder af våbenkontoret i Københavns Politi, vurderer, at en del af de våben, der cirkulerer i de kriminelle miljøer i Danmark, er købt fuldstændig lovligt i andre EU-lande. »Det er ulovligt at passere grænsen med et våben, der er købt i udlandet. Men jeg kan naturligvis ikke udelukke, at det sker«, siger han. Mange af våbnene kan ikke spores, og derfor kan han ikke give noget bud på, hvor stort problemet er. Belgien strammer våbenlov Efter skyderiet i Antwerpen har det belgiske parlament gennemført en stramning af våbenloven. Alun Howard fra International Action Network on Small Arms opfordrer EU-kommissionen og EU's regeringer til at reagere lige så resolut. »Nationale regler nytter ikke, hvis man kan købe sit våben i et af nabolandene. Når man tænker på, hvor ivrigt EU-kommissionen stiller forslag om alt fra miljøkrav til størrelsen på bananer, er det forbløffende, at de ikke gør mere for at beskytte borgerne mod skydevåben i forkerte hænder«, siger han. Mellem 2000 og 2005 blev der i Danmark dræbt 85 mennesker med skydevåben.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Analyse
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Michael Christensen var »Far«. Nu er han skrevet ud af sin datters liv
Lyt til artiklenLæst op af Kirsten Nilsson
00:00




























