Minister raser over plejehjems-sjusk

Eva Kjer Hansen. - Arkivfoto: Finn Frandsen
Eva Kjer Hansen. - Arkivfoto: Finn Frandsen
Lyt til artiklen

Send personalet på kursus, så de kan lære at behandle de ældre på en ordentlig måde, opfordrer socialminister Eva Kjer Hansen (V) Københavns Kommune. Samtidig vil hun mandag bede kommunen komme med en redegørelse til Socialministeriet om forholdene på Fælledgården. Udmeldingen kommer efter afsløringen af den uværdige behandling af beboerne på et af landets største plejehjem, Fælledgården, i København i Magasinet Søndag. Gamle bleer bør opdages »Jeg har aldrig set noget lignende. Det kan ikke passe, at der er nogen, som bydes sådanne forhold. Det er helt uacceptabelt, at man taler til de ældre i en så uanstændig tone. Jeg er så vred«, siger Eva Kjer Hansen. Redegørelsen skal indeholde de tre tilsynsrapporter, som hvert år udarbejdes på plejehjemmene. Ifølge ministeren burde tilsynene for eksempel have opdaget, at nogle af beboerne ligger med den samme ble i op til 14 timer. Det er optagelser med skjult kamera, der ligger til grund for afsløringerne af forholdene på plejehjemmet. Forhold, som pårørende kalder rystende og dybt kritisable. I to måneder arbejdede en journalist 'under cover' på plejehjemmet. Her oplevede hun blandt andet, hvordan hjælpeløse ældre lå med deres ble i op til 14 timer, mens andre fik nej til at komme på toilettet. Som konsekvens er lederen af plejehjemmet blevet fritaget for tjeneste.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her