»Styr på tankerne - styr på trafikken«. Sådan lyder et nyt slogan, der skal give cyklende århusianske kvinder noget at tænke over. Og det er nødvendigt, for to ud af tre cyklistuheld i Århus rammer kvinder, skriver URBAN. Fokus på trafikken 25 kvindelige journaliststuderende har udviklet kampagnen sammen med trafiksikkerhedsudvalget for Århus Kommune. På en workshop sidste efterår, kom de frem til, at kvinderne skal lære at fokusere på trafikken i stedet for at have alt muligt andet under cykelhjelmen. »De andre trafikanter er farlige« »De skal koncentrere sig, når de cykler og ikke stole blindt på deres medtrafikanter. Vi skal have dem til at indse, at de andre i trafikken er potentielt farlige,« siger Gitte Merstrand fra trafiksikkerhedsudvalget. Kampagnen går i gang onsdag, hvor der bliver sat plakater op i de mest trafikerede kryds i Århus og uddelt kampagnefoldere på en række uddannelsesinstitutioner.
Cykeluheld rammer primært kvinder
Lyt til artiklen