Elever udvandrer fra undervisning for at protestere

Lyt til artiklen

Elever fra alle grene af det danske uddannelsessystem er rasende på statsminister Anders Fogh Ramussen (V). Det nye velfærdsudspil betyder nemlig mindre SU - og så gør regeringen intet for at skaffe nok praktikpladser til erhvervsskolerne. Nedlægger undervisningen I København udvandrede tusindvis af elever derfor fra undervisningen allerede fra klokken 12 i dag for at male bannere, diskutere velfærd og 'varme op' til den velfærdsdemonstration, som blandt andet fagforeninger og brancheorganisationer i dag har arrangeret på Christiansborg Slotsplads. »Vi kan ikke acceptere, at man fra regeringens side afskaffer skolepraktikken og ikke tager initiativ til at skaffe de nødvendige praktikpladser til eleverne på landets erhvervsskoler. Det er for langt ude, at så mange starter på en uddannelse som for eksempel smed eller bager, og så ufrivilligt er nødt til at afbryde den, fordi man ikke kan få en praktikplads«, siger formanden for Erhvervsskolernes Erhvervsorganisation, Rasmus Gudmandsen. Spild af tid og penge Mindst 17 gymnasier, hundredvis af universitetsstuderende og lærlinge fra mange tekniske skoler vil derfor mødes på henholdsvis Vor Frue Plads og på Axeltorv i København. Derefter vil de gå mod Christiansborg Slotsplads for at samles med resten af 17. maj demonstrationen, fortæller Rasmus Gudmandsen. »Både vi og fagforeningerne er kommet med flere forslag, som regeringen straks har fejet af bordet. Det er spild af elevernes tid og statens penge, at man ikke kan skaffe flere praktikpladser - og så klager erhvervslivet samtidig over manglende arbejdskraft, det er jo grotesk«, siger han. Lærere demonstrerer også Danske Gymnasieelevers Sammenslutning har også haft gryderne i kog de sidste par uger, for gymnasieeleverne er rasende over SU-forringelserne i velfærdsudspillet. »Alle erfaringer viser jo, at det ikke nytter at presse elever eller dagpengemodtagere på pengepungen. Og vi vil heller ikke ud i nogen generationskamp med dem, der skal på efterløn for eksempel. Det er et håbløst velfærdsudspil«, siger formanden for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Uffe Lembo. »Også mange lærere er utilfredse med regeringens forslag. På for eksempel Christianshavns Gymnasium går de fleste af dem da også med til for-demonstrationen på Vor Frue Plads«, siger han.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her