Et bredt flertal i Folketinget blev i dag aften enige om en reform af politiet og domstolene. Justitsminister Lene Espersen (K) orienterede på et møde partierne om en række ændringsforslag til hendes fremlagte lovforslag. Ændringerne, som kommer efter flere måneders forhandlinger, betyder blandt andet, at der bliver yderligere to retskredse end i det oprindelige forslag. Tilfreds opposition »Det er vigtigt, at vi har et bredt flertal bag så vigtig en aftale«, sagde Lene Espersen efter mødet i Justitsministeriet. De retspolitiske ordførere fra Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Socialdemokraterne og SF erklærede sig samstemmende tilfredse med de foreslåede ændringer. De vil nu anbefale deres folketingsgrupper at stemme for lovforslaget, når det efter planen kommer til endelig afstemning i starten af juni. Døgnbemanding i 10 provinsbyer Ud over de ekstra to retskredse - som fremover bringer det samlede antal op på 24 - er det blevet besluttet opretholde døgnbemandingen på politistationerne i 10 større provinsbyer. De 12 nye hovedpolitistationer, hvor politikredsens vagtcentral placeres, kommer til at ligge i Aalborg, Århus, Holstebro, Horsens, Esbjerg, Odense, Næstved, Roskilde, Helsingør, Glostrup, København og Rønne. Derudover bliver der døgnåbent på yderligere 10 politistationer - nemlig i Slagelse, Hillerød, Herning, Viborg, Randers, Kolding, Aabenraa, Vejle, Silkeborg og Frederikshavn. 800 betjente skal frigøres Lene Espersen foreslog oprindelig kun, at der skulle være døgnbemanding på 12 såkaldte hovedpolitistationer. En øvelse, der skulle - og skal - frigøre 800 ekstra folk til arbejdet på gaden. Lene Espersen understregede således, at der nu blot er sat navn på de byer, hvor døgnbemandingen bevares.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00
Nyhedsanalyse
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























