200.000 færre kommer på efterløn

200.000 danskere vil droppe at betale til deres egen efterløn, hvis regeringen kommer igennem med sine forslag om at hæve efterlønsalderen og ændre betingelserne for at få den. Det viser regeringens egne beregninger. »Det er jo netop meningen med reformen, at færre skal gå på efterløn«, bekræfter finanspolitiske ordføre Peter Christensen (V). De forkerte vælger ordning fra Finansministeriet har beregnet, at hvor 47 procent af danskerne i dag melder sig til efterlønnen og betaler deres bidrag, vil kun 38 procent vælge ordningen fremover. Målt i mennesker tæller den nedgang et par hundrede tusinde mennesker. »Vi er stærkt bekymrede for, at det er de forkerte - dem, som risikerer nedslidning og derfor har brug for efterlønnen - som vælger den fra«, siger arbejdsmarkedspolitisk ordfører Thomas Adelskov (S) og peger på, at den tendens allerede slår igennem: Ikke dyrere samlet »I nogle faggrupper på lavtlønsområdet er det kun halvdelen, der har meldt sig til efterlønnen. Det vil blive endnu mere udtalt, hvis efterlønsbidraget stiger. Her vil mange måske tænke kortsigtet og spare på efterlønsbidrag, fordi de har brug for pengene her og nu«. Ifølge Finansministeriets regnestykket skyldes det største frafald, at der i regeringens forslag kun er efterløn i fire år mod nu fem år. Men også tankerne om at skulle betale til efterløn i 30 i stedet for 25 år, at efterlønskontingentet stiger og at man skal tilmelde sig ordningen allerede som 30-årig betyder frafald, viser beregningen. »Vi er ikke så bekymrede for, at frafaldet får en forkert social profil. Når man lægger a-kassekontingent og efterlønsbidrag sammen, bliver det ikke samlet dyrere at betale til efterløn«, siger Peter Christensen.