Minister og rektorer i strid om universiteters økonomi

Der er ingen grund til at bekymre sig over, at halvdelen af de danske universiteter er kommet ud af sidste år med røde tal på bundlinjen. Det mener videnskabsminister Helge Sander (V). »Det er rent faktisk sådan, at der er ganske store summer, som universiteterne har stående på bankkontoen«, sagde Helge Sander til Folketinget i sidste uge. Det var samme dag, som Politiken bragte en oversigt, der viste, at 6 ud af 12 universiteter havde store millionunderskud på driften i 2005. Penge i banken Helge Sander mener, at universiteterne kan trække på deres likvide midler, som samlet set er 2,6 milliarder kroner. »Der er ikke forskel på likvide midler og at have penge i banken. I det omfang, pengene ikke ligger på rektors kontor, så står de i banken«, siger Helge Sander. Den udlægning deler hverken det verdensomspændende konsulentfirma Deloitte eller formand for Rektorkollegiet, Jens Oddershede, rektor på Syddansk Universitet samt rektor på Danmarks Tekniske Universitet, Lars Pallesen. Kan ikke klare ekstraregning De advarer om, at likvide midler oftest er båndlagt til de løbende udgifter til løn, husleje og andre omkostninger. Og når universiteterne har underskud på driften og en meget lille egenkapital, så kan de ikke klare en større uventet ekstraregning uden at bruge hele egenkapitalen. I forvejen er der slet ikke penge til at investere i nye satsninger og komme i verdensklasse, som regeringen gerne vil have. Et kontoudtog Partner i Deloitte Morten Ry peger på, at posten med likvide midler kun er et øjebliksbillede, ligesom et slags kontoudtog. »Likvide midler ved årets udgang svarer ikke til billedet hen over året. Der kan være ganske store udsving. Det kan vi ikke se af regnskaberne. Der er grund til at løfte øjenbrynene, for universiteterne skal være i stand til at tjene en klatskilling på driften og have en egenkapital, der gør, at de kan stå imod bump på vejen og har midler til at investere i nye udfordringer«, siger Morten Ry, der er leder af Deloittes samlede aktiviteter for den offentlige sektor. Syddansk Universitet har 322 millioner i likvide midler. Ifølge rektor står godt halvdelen på en bankbog, men de er afsat til løn til de godt 2.000 ansatte, et nyt byggeri eller er allerede forudbetalt til forskningsprojekter. Lidt frihed »Vi skylder dem jo væk. Så derfor er det altså størrelsen på egenkapitalen, der er et mål for, hvor meget frihed, man har. Og hvis den er negativ, så har man altså meget lidt frihed, og det er et problem, hvis man vil lave universiteter i verdensklasse«, siger Jens Oddershede. Det er første gang, at universiteterne har lavet årsregnskaber, efter at de er blevet selvejende med egne bestyrelser. Regnskaberne viser, at universiteterne samlet set bruger flere penge, end de tjener. 11 ud af 12 har en i forhold til deres omsætning meget lille - eller slet ingen - egenkapital. ikke opbygge formue To universiteter kom ud med en negativ egenkapital på grund af bump på vejen - RUC fordi, at de skulle betale 18 millioner tilbage i ulovligt opkrævede gebyrer til kinesere, og Copenhagen Business School, der fik færre studerende end forventet. Helge Sander mener ikke, at det giver mening at sammenligne universiteter med virksomheder. »Universitetet skal i princippet bruge de penge, de får. De skal ikke opbygge formuer, for de finansieres løbende af staten,« siger Helge Sander. Det er Jens Oddershede ikke enig i. Han peger på, at hvis blot lidt færre studerende tager deres eksamen, så falder indtægterne brat. »Det er ikke et godt mål at se på vores likvide penge - det er jo ikke penge, som bare frit kan bruges til hvad som helst«, siger Oddershede.