Marianne Jelved (R) har bedre muligheder for at byde Anders Fogh Rasmussen (V) trods ved næste valg end Socialdemokraternes Helle Thorning-Schmidt. Sådan ser billedet ud i en meningsmåling, som analyseinstituttet Zapera har lavet for gratisavisen metroXpress. 41 procent af de adspurgte tror, at kun med Jelved i spidsen kan Fogh væltes, mens 34 procent peger på Thorning-Schmidt som det stærkeste kort i opposition. Jelved: Hvorfor ikke? Marianne Jelved er glad for målingen: »Jeg tror, mange er begyndt at tænke: 'Hvorfor egentlig ikke?'«, siger Marianne Jelved om idéen om den radikale leder som statsminister. Jelved tilføjer, at opbakningen kan være et »klap på skulderen« for, at de radikale har taget afstand til Socialdemokraterne. Lussing til Thorning Omvendt er målingen et slag i ansigtet på den socialdemokratiske leder, siger en borgerlig kommentator til metroXpress. »Det er en syngende lussing til Helle Thorning-Schmidt«, siger eksspindoktor Niels Krause-Kjær til avisen. S: Blot et øjebliksbillede Sådan føles det dog ikke hos Socialdemokraterne. Her siger gruppenæstformand Morten Bødskov, at målingen blot er udtryk for »et øjebliksbillede«. »Når vi nærmer os næste folketingsvalg, kommer slaget til at stå mellem Helle Thorning-Schmidt og Anders Fogh Rasmussen«, fastslår Morten Bødskov.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























