KL: Kun børnepenge og pension til svage

Lyt til artiklen

Velfærdsydelser bør reserveres til de borgere, der har behov. Derfor skal politikerne på længere sigt sætte en stopper for den automatiske tildeling af ydelser som folkepension og børnepenge, der ikke tager hensyn til folks økonomi, men udelukkende tildeles på baggrund af alder og andre kriterier uden at forholde sig til behovet. Voksende pres Sådan lyder en ny melding ifølge Morgenavisen Jyllands-Posten fra kommunernes forening, KL, der i et program på 10 punkter kommer med sit indspark til, hvordan politikerne skal håndtere velfærden og en fortsat stram økonomi i den offentlige sektor. Kommunerne peger på, at det er nødvendigt at diskutere brugerbetaling og en skarpere afgrænsning af, hvilke ydelser der er offentlige, og hvilke der er private. Ikke mindst i lyset af et voksende pres på sundhedsområdet med et stigende antal operationer, der handler mere om kosmetik end sundhed. 'Det virker forkert' KL's formand, Erik Fabrin (V) er selv borgmester i landets mest velhavende kommune, Søllerød, hvor pensionister har ret til at indefryse ejendomsskatter og vente med at betale dem lige som alle andre pensionister. Det er en automatikordning, som Fabrin gerne så afskaffet: »Det er et lille, men godt eksempel. I vores område har husejerne fået store milliongevinster i de senere år, men alligevel får man sådan et gode, når man når en bestemt alder, selv om man ikke har brug for det. Det virker forkert«, siger han til Jyllands-Posten. Der er bred politisk enighed i KL om udspillet, understreger næstformand i KL, Anker Boye (S). »Det er en vanskelig diskussion, men vi skal have hul på den. Vi skal i langt højere grad sikre os, at ressourcerne går til de borgere, der har størst behov for velfærdsydelser,« siger Boye til Jyllands-Posten.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
Fylder engelske ord for meget i dansk?

Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her