Den eftersøgte i sagen om drabet på en 30-årig mand på Café Palermo i Københavns Nordvestkvarter har meldt sig selv, fortæller Ritzau. Manden er en 46-årig bosnier. Manden sigtes nu drabet på den 30-årige landsmand søndag nat, oplyser kriminalinspektør Ove Dahl. Manden fremstilles i grundlovsforhør i morgen. Ramt af to kugler Den 30-årige Al Bim Bojadzic blev beskudt med tre skud på Café Palermo, og to af kuglerne ramte ham. En i ryggen og en under det ene øre. Han var gift og var far til et barn. Caféen er tilholdssted fra personer fra det tidligere Jugoslavien, og en af politiets teorier er, at pistolen blev brugt, da de to mænd af en eller anden grund ragede uklar. Gammelt fjendskab Det har været fremme, at de to mænd tidligere har haft voldsomme sammenstød og skænderier med hinanden. En af caféens gæster stod ude på gaden med pistolen i hånden, da politiet nåede frem. En dommer opretholdt i går anholdelsen af denne mand i tre døgn.
46-årig melder sig selv for skuddrab på bar
Lyt til artiklen