Omkring seks hektar skov er blevet lagt i aske ved naturbranden i Hvidbjerg Klitplantage, oplyser politiet i Thisted. Hele natten var 75 mand i sving med efterslukningen. Tidligt i dag var der styr på situationen, men politi og redningsmandskab frygtede, at branden kunne blusse op igen, hvis vinden tog til hen over dagen. Brandårsag er endnu ukendt Branden blev opdaget onsdag eftermiddag vest for kystvejen i Lyngby. Men da brandfolkene gjorde klar til at drukne flammerne, viste det sig, at ilden også havde fat på den anden side af vejen. Politiet kan ikke sige noget om, hvad der udløste skovbranden.
Stor skovbrand rammer Thy
Lyt til artiklen