Ungdomshuset i København bliver ikke ryddet uden modstand, lyder det fra en af husets talspersoner. Dermed kan der opstå sammenstød mellem politi og aktivister i kølvandet på sagen om Ungdomshuset, der i dag begyndte i Østre Landsret. Frimenigheden faderhuset ejer bygningen, og for to år siden gav byretten menigheden papir på, at de unge skal ud af det omstridte medborgerhus. »Nu ser vi, hvad landsretten siger, men vi flytter ikke frivilligt«, fastslår en anonym talskvinde for Ungdomshuset. Umuligt at undgå konfrontation Hun mener, at det er umuligt at undgå en form for såkaldt konfrontation, hvis Ungdomshuset rømmes. Ifølge hende har de unge nemlig en godt 20 år gammel aftale med Københavns Kommune, da huset var på kommunale hænder. Faderhuset henviser til gengæld til en nyere aftale, som giver grønt lys til at sætte de unge på gaden. Dommen ventes i næste uge.
Aktivister lægger op til konfrontation
Lyt til artiklen