En 28-årig mand kom stærkt chokeret ind på politistationen i Herning og fortalte, at en bekendt havde skudt efter ham med et oversavet jagtgevær på en parkeringsplads i Vestergade i Herning. Skuddet ramte ikke, og offeret flygtede ind i sin bil og kørte straks til politistationen. Sigtet for drabsforsøg Det lykkedes kort før midnat politiet at få den 27-årige bekendte anholdt i den østlige del af byen, mens han gik rundt med det oversavede jagtgevær i en pose. Den 27-årige er blevet sigtet for drabsforsøg, og han er blevet varetægtsfængslet i fire uger for skudepisoden. Dommeren mente dog ikke, at det var bevist, at 27-årige forsøgte at dræbe den bekendte med skyderiet og fængslede i stedet manden for at have udsat det 28-årige offer for stor fare. Kriminalinspektør Peder Nørgaard fortæller om episoden: »Offeret har forklaret, at de to mænd tidligere på aftenen talte i telefon sammen. Her havde den 27-årige beskyldt den 28-årige for en række ting. Det kunne han ikke helt forstå, og derfor tog han hen til den 27-årige for at få afklaret sagen. I stedet blev han mødt af et skud, der heldigvis kun ramte en parkeret bil«, siger Peder Nørgaard. Den 27-årige har kæret sin varetægtsfængsling til landsretten.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
tema
tema




























