Nyhed! Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Politisk pres på Udlændingestyrelsen i fupsag

Lyt til artiklen

Et politisk flertal kræver, at Udlændingestyrelsen griber ind over for et fynsk vikarbureau, som underbetaler sine polske medarbejdere. Grundlaget for firmaets opholds- og arbejdstilladelser er væk, mener flere politikere. Ritzau har tidligere dokumenteret, at JS-Consultings knap 150 polske vikarer tjener mellem 30 og 60 kroner i timen, når de arbejder på fynske gartnerier. Og nu bekræfter en officiel ansættelseskontrakt mellem vikarbureauet og en af dets polske ansatte, at de ikke får en timeløn på 105 kroner, som overenskomsten kræver. »Der skal en politianmeldelse til, og ellers må politiet tage sagen op af egen drift. Og så må Udlændingestyrelsen trække de opholds- og arbejdstilladelser, der er givet på et falsk grundlag, tilbage. Fup og svindel vil vi ikke acceptere«, siger arbejdsmarkedsordfører hos Venstre, Jens Vibjerg, til Ritzau. Misvisende kontrakt Ritzau har vist en kopi af kontrakten til Udlændingestyrelsen, som ikke vil udtale sig i den konkrete sag. Men ifølge Ritzaus oplysninger har styrelsen godkendt hen ved 170 opholds- og arbejdstilladelser for JS-Consulting til vikarbureauets polske medarbejdere i de seneste fem måneder. Tilladelserne er formentlig givet på baggrund af en anden - misvisende - kontrakt, som fortæller, at polakkerne får dansk løn. Dansk Folkeparti kræver ligeledes, at Udlændingestyrelsen kalder de opholds- og arbejdstilladelser hjem, som er givet på et forkert grundlag, mens Socialdemokraterne forlanger, at styrelsen straks stopper strømmen af nye tilladelser til ejeren af JS-Consulting, Jesper Skouv.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her