Københavns Politi indfører særlige visitationszoner i det københavnske natteliv. Det seneste halve års udvikling med flere knivdrab og knivoverfald i det københavnske restaurationsmiljø får nu Københavns Politi til at oprette fire såkaldte visitationszoner. Det betyder, at politiet i jagten på knive og andre våben uden videre kan visitere folk i de pågældende områder. »Vi vil gerne sende et kraftigt signal om, at knive ikke hører hjemme i nattelivet«, siger politiinspektør Mogens Lauridsen fra Københavns Politi til TV2 Lorry. Bruger metldetektorer En særlig patrulje udstyret med metaldetektorer skal i samarbejde med det øvrige politi stå for visitationerne. Ifølge tv-stationen er de fire zoner afgrænset af enkelte gader i områderne ved henholdsvis Rådhuspladsen og Vesterbrogade, Gothersgade og Kongens Nytorv, Frederiksberggade og Vestergade samt ydre Vesterbro ved Sundevedsgade. I forvejen har Københavns Politi udpeget Christiania som såkaldt visitationszone. Det er sket i jagten på både våben og hash. I første omgang er de særlige visitationszoner i nattelivet indført som forsøg fra maj og indtil udgangen af juni måned.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
Debatindlæg af Jesper Gronenberg
Klumme af Lars Dahlager