Uacceptabelt. Men procedurerne er blevet strammet op, så det kan ikke ske igen. Sådan lyder reaktionen fra forbrugerminister Lars Barfoed (K) efter, at Politiken har afsløret, at fødevarestyrelsen sidste år lod danske forbrugere spise kød fra Calzi i Italien, selv om styrelsen både i marts og juli 2005 havde fundet den frygtede salmonellatype DT104 i kød fra det italienske slagteri. »Det er ikke acceptabelt, at når man bliver opmærksom på, at der er en producent, der har sendt inficeret kød ind i Danmark, at man ikke sørger for at hele fødevarestyrelsen bliver opmærksom på det og får det bremset«, siger Lars Barfoed til Ritzau. Tjek manglede Kødet fra Calzi blev i første omgang destrueret, men styrelsen tjekkede ikke, om der var mere farligt kød fra slagteriet i omløb i Danmark. Derfor opdagede styrelsen ikke, at en restaurant i Århus lå inde med salmonellainficeret kød fra slagteriet i Italien, og restauranten serverede kødet for gæster i slutningen af juli og gennem hele august sidste år. 30 blev registreret syge, men myndighederne vurderer, at op mod 300 måtte lægge sig. Procedurestramninger Lars Barfoed siger, at problemet har ligheder med det fra den såkaldte hindbærsag. Så i dag burde noget lignende ikke kunnet opstå: »Da jeg blev opmærksom på det, lavede jeg en række procedurestramninger, som skal sikre, at det ikke kan ske igen. Jeg mener, at vi har fået skabt den fornødne sikkerhed. Men det er selvfølgelig et område, vi følger meget nøje, fordi vi vil sikre, at de opstramninger, vi har lavet, også er tilstrækkelige. Men det mener vi altså, at de er«, siger Lars Barfoed. Kan ikke huske sagen Han kan ikke huske, om han har hørt om sagen om det italienske kød på forhånd, siger Lars Barfoed: »Vi havde hindbærsagen, og fødevarekontroludvalget gennemgik en række sager. Men så vidt jeg husker, var denne her sag ikke i blandt dem«, siger Barfoed.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























