Danskere slipper for sex-undersøgelse

Red Barnet vil ikke undersøge om danske nødhjælpsarbejdere deltager i sex-misbrug af børn i Liberia - Foto: AP
Red Barnet vil ikke undersøge om danske nødhjælpsarbejdere deltager i sex-misbrug af børn i Liberia - Foto: AP
Lyt til artiklen

Den danske afdeling af Red Barnet vil ikke undersøge om danske nødhjælpsarbejdere misbruger børn ned til otte-årsalderen. Britisk Red Barnet påviser i ny undersøgelse, at det er en udbredt praksis, at mænd, der ellers er kommet for at hjælpe, misbruger deres magtposition til at få sex med pigerne, som til gengæld får et måltid mad, tøj eller lignende. »Der er en betydelig udvikling, som peger på, at samfundene bliver mere og mere vant til, at sex i bytte for varer eller tjenester er en form for overlevelse«, står der i rapporten, ifølge Reuters. Organisationen har interviewet over 300 børn og voksne, som har boet i flygtningelejre under og efter borgerkrigen i Liberia. Ingen mening med undersøgelse Men dansk Red Barnet er ikke indstillet på at undersøge, om der er danske nødhjælpsarbejere involveret i misbruget. Det på trods af, at organisationen ikke har overblik over, om der er danskere involveret i sagen. »Det har vi ikke nogen som helst anelse om. Der kan være danskere, der arbejder i organisationerne, men der er ikke særlig mange danske organisationer, der arbejder i Liberia, siger Red Barnets programchef i Danmark Niels Hjortdal til Ritzau. Han mener, at det er de lokale organisationer, som må undersøge om danskere deltager i misbruget og ikke Red Barnet selv. »Det, synes jeg ikke ville give mening. Vi vil antage og forvente, at de organisationer, der er i Liberia, de følger tingene til dørs og undersøger, om de har brodne kar i egne rækker«, siger han. Han fortæller, at der er tale om hjælpearbejdere over en bred kam, og at både FN, NGO'er og statslige organisationer er involveret, men ikke Red Barnet selv. Får mad eller penge i bytte Ifølge rapporten har humanitære hjælpearbejdere helt åbent sex med de mindreårige piger. Pigerne er typisk mellem 8 og 18 år og piger fra 12-årsalderen og op er jævnligt involveret i at »sælge sex«. Både nationale og internationale NGO'er og FN-ansatte får ofte en god løn og har adgang til en bil. Desuden uddeler de ofte mad eller materielle goder, hvilket de kan lokke de små piger med. Men også andre udnytter børnene heriblandt forretningsfolk, fredsbevarende soldater, politifolk, embedsmænd fra regeringen samt blandt andet lærere fra lejrene. Det er ikke altid, at børnene får noget som modydelse, og det de får, er ofte meget lidt, eksempelvis et lille måltid mad eller nogle få penge. Mange anklaget for voldtægt De 300 interviewpersoner melder næsten udelukkende om misbrugte piger, men rapporten påpeger, at homosexualitet er tabu, og at der derfor også kan være en del drenge involveret. Misbruget finder især sted på distributionscentre, i video- klubber og natklubber, ved toiletter og i pigernes hjem. Adskillige FN-soldaterer er blevet anklaget for voldtægt, men ingen er endnu blevet bragt for en domstol i Liberia.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her