Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) er en travl mand. I over to år har han ikke haft lyst eller tid til at give et interview om Irak-krigen og Danmarks fortsatte tilstedeværelse i landet. »Jeg har besvaret et stort antal spørgsmål om Irak både i Folketinget og til pressen. Jeg har på den baggrund ikke fundet anledning til at give interviews med Irak som særligt tema, skriver Anders Fogh Rasmussen (V) i en række svar til SF's formand, Villy Søvndal. »Irak-krigen er uden diskussion det mest omdiskuterede emne både herhjemme og i udlandet. Og så har Danmark en statsminister, der - som den franske solkonge - suverænt beslutter, at det vil han ikke snakke om. Statsministeren er bange for at give et interview, fordi Irak-krigen rent ud sagt er en lortesag for ham«, siger Villy Søvndal. Sidste gang, statsministeren gav et interview om Irak-krigen, var i februar 2004. Det, mener Villy Søvndal, er et »demokratisk underskud«, ligesom en tidligere Cavlingpris-vinder nu har klaget til Folketingets Ombudsmand over at være »blacklistet« af statsministeren på grund af kritiske artikler om Irak-krigen. Blev lovet interview Den omtalte journalist er Ekstra Bladets Bo Elkjær, som siden juni 2003 forgæves har bedt om at få et interview med statsministeren om Irak-krigen. Bo Elkjær vandt i 2004 den fornemmeste journalistiske hædersbevisning, Cavlingprisen, for sin dækning af netop Danmarks deltagelse i krigen. Bo Elkjær har nu klaget til Folketingets ombudsmand, Hans Gammeltoft Hansen, fordi han mener, Statsministeriet har »blacklistet« ham på grund af de kritiske artikler om Irak-krigen. Pressens minister, Anders Fogh Rasmussen, var i januar 2004 selv til stede ved overrækkelsen af Cavlingprisen. Bo Elkjær fortæller, at statsminsteren ved den lejlighed lovede ham et interview. »Da jeg stod med Anders Fogh Rasmussens hånd i min, så sagde jeg: Nu vil jeg snart gerne have det interview. Hvortil han svarede, at det skulle vi nok finde ud af. Det her er en straffeaktion, fordi jeg har skrevet kritisk om Irak-krigen«, siger Bo Elkjær. 273 anmodninger Bo Elkjær har derfor siden august 2005 dagligt bedt Statsministeriet om et interview med Anders Fogh Rasmussen. Mandag havde journalisten sendt en sådan anmodning 273 dage i træk. Foreløbig er der ikke noget, som tyder på, at Bo Elkjær får held med sine anstrengelser
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























