Tyveknægtene er blevet færre i Danmark. Nye tal fra Rigspolitiet viser, at antallet af anmeldte indbrud er faldet med 16,3 procent i årets første tre måneder sammenlignet med samme periode sidste år. Også butikstyveri og tyveri af for eksempel biler er faldet med henholdsvis 10,8 og 8,4 procent. Flere anmelder vold Til gengæld er antallet af voldsanmeldelser steget. 205 anmeldelser flere er det blevet til i dette kvartal og antallet af anmeldelser ligger nu på 2.639, skriver Rigspolitiet i en pressemeddelelse. Vold mod offentligt ansatte stiger Især de offentligt ansatte er et udsat folkefærd. Vold mod offentligt ansatte er blevet anmeldt 705 gange i første kvartal, hvilket er en stigning på 9,8 procent. Samlet set har borgerne kontaktet politiet for at anmelde en lovovertrædelse 4,812 gange færre end sidste år. Det er en nedgang på 4,8 procent. Tallene bekræfter nedgangen i det samlede antal lovovertrædelser, som har været nedadgående de seneste ti år. Narkokriminalitet stiger Men selv om det samlede antal lovovertrædelser er faldende, ses en dramatisk stigning i antallet af anmeldelser om euforiserende stoffer. 5.039 borgere har overtrådt loven om euforiserende stoffer i årets tre første måneder mod 3.948 gange sidste år ved samme tid. I procent svarer det til en stigning på 27,6 procent.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























