En sodavand om dagen, et halvt kilo tykkere om måneden. Sådan beskriver Cara Ebbeling, ph.d. og medforfatter til et nyt studie om sodavand, sammenhængen mellem sukret boblevand og fedme. »Sukrede drikkevarer synes at give en enorm tilførsel til vægten«, siger hun til webstedet MedPageToday. Tabte sig halvt kilo pr. måned Hendes undersøgelse af overvægtige amerikanske teenagere viser, at det har en særdeles god effekt på de tykkeste teenagere, hvis man tilbyder dem et sukkerfrit alternativ - vand eller light - i stedet for en daglig dåsecola. De tungeste teenagere tabte sig et halvt kilo om måneden i de 25 uger, undersøgelsen varede. Og det uden at gøre noget andet end at droppe sodavanden. »Endelig domumenteret« Studiet er en af to undersøgelser, som Motions- og Ernæringsrådet fremhæver i pressemeddelelsen 'Reduktion i forbruget af sodavand hjælper børn og unge til at tabe i vægt'. Den anden undersøgelse viser, at mens fedmeforekomsten i en gruppe skoleelever steg med 7,5 procent på et år, steg den slet ikke i en anden gruppe, der skar ned på sit sodavandsforbrug med gennemsnitlig beskedne 0,2 glas per dag. Men hvad er der nyt i det? Ved vi ikke alle sammen, at man skal holde sig fra for meget cola? »Mange af de tidligere undersøgelser er blevet kritiseret, også af industrien, for ikke at være gode nok. Nu er der kommet undersøgelser, hvor den videnskabelige metode er mere uangribelig og resultaterne mere entydige«, siger formanden for rådet, professor Bjørn Richelsen. »Budskabet er klart, at det at drikke sukkerholdig sodavand dagligt kan spille en betydelig rolle, hvis man er overvægtig. Reduktion af sukkerholdige drikke kan ikke stå alene, men det er klart, at hvis vi skal finde frem til en strategi til at bekæmpe fedmeproblemerne, så skal det tænkes med«. Simpelt indgreb med stor effekt Professor Arne Astrup, Institut for Humanernæring ved Landbohøjskolen, siger, at amerikanske teenagere drikker langt mere sukret sodavand end danskere: »Så det er klart, at når du undersøger amerikanske børn med et meget højt indtag af sodavand, og så fjerner sodavanden, så har det en højt effekt. Men jeg synes alligevel, at det understreger, at det er et relativt simpelt indgreb, man kan gøre, som måske har relativt stor effekt«, siger han. »Oversimplificering« Bryggeriforeningen, der organiserer store sodavandsproducenter som Coca-Cola og Carlsberg, kalder det »en vild oversimplificering« at udpege en enkelt varegruppe, sodavand, som et selvstændigt problem. »Det er at undervurdere danskerne. De ved udmærket godt, at sodavand ikke er noget, man taber sig af, det er et nydelsesmiddel, der er sjovt og hyggeligt, men som man ikke skal drikke morgen, middag og aften«, siger kommunikationschef Kaspar Bach.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























