Meget grov og direkte personfarlig kriminalitet er i kraftig stigning blandt børn og unge under 15 år. Det er især indvandrere, der starter deres kriminelle løbebane i en meget ung alder, fastslår Københavns Politi og socialrådgivernes formand ifølge Berlingske Tidende. I 2005 blev 83 røverier begået af unge under den kriminelle lavalder. Til sammenligning var der 46 sådanne sager i 2004. Også antallet af voldssager i denne aldersgruppe er steget fra 50 i 2004 til 60 i 2005, viser en opgørelse fra Københavns Politis Kriminalpræventive Afdeling. »Det er vores indtryk, at nogle under 15 år udnytter situationen. De ved godt, at de ikke kan straffes for den grove kriminalitet. De sociale myndigheder bliver måske inddraget, og i værste fald bliver de tvangsfjernet«, siger politikommissær Torben Randrup til bladet. Anden etnisk baggrund Samtidig viser opgørelsen, at den grove kriminalitet blandt helt unge overvejende bliver begået af unge med anden etnisk baggrund: 60 ud af de 83 unge røvere i 2005 havde anden etnisk baggrund, mens det var tilfældet for 37 ud af 60 voldsmænd. »Samtidig skal man være opmærksom på, at befolkningen i København med anden etnisk herkomst udgør cirka 25 procent af aldersgruppen. Og så ser tallene skrækindjagende ud«, siger Torben Randrup. For at undgå straf Khalid Alsubeihi, formand for fædregruppen på Nørrebro, oplever, at børn helt ned til tiårsalderen sælger stoffer, begår vold og berøver andre unge - typisk deres penge og mobiltelefoner. »De ældre og hårde kriminelle er begyndt at bruge de yngre. De vil ikke selv straffes og ved, at de unge ikke kan blive det. Jeg har oplevet, at unge under 15 år render rundt og sælger hash og narkotika på vegne af de ældre«, siger Khalid Alsubeihi til Berlingske Tidende. Han opfordrer myndighederne til at afsætte flere ressourcer til forebyggende arbejde.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























