Det hører ingen steder hjemme at få to såkaldte eksperter til at fortælle om pakistansk kultur og æresbegreber i en nævningesag, der handler om et drab i Slagelse. Forsvarerne i den kommende og meget omtalte drabssag protesterer hårdnakket mod to af anklagemyndighedens vidner. »Retten skal forholde sig til de beviser, anklagemyndigheden mener, man har. Der kan nogle antropologiske og kultursociologiske erklæringer ikke hjælpe retten«, siger forsvarer Manfred Petersen. Frygter stempling Han repræsenterer den ene af de ni tiltalte i sagen, der har fået betegnelsen æresdrabssagen. En anden af forsvarerne i sagen, Bjørn Elmquist, siger det sådan her: »Man kan jo heller ikke gå ud fra, at alle rødhårede har et iltert temperament«. Han frygter, at de to »eksperters« udsagn vil stemple de tiltalte som værende på en bestemt måde, fordi de oprindeligt kommer fra et bestemt geografisk område i Pakistan. I øjeblikket ligger spørgsmålet om vidnerne og venter på en afgørelse fra dels Østre Landsret, dels Højesteret.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Jes Stein Pedersen



























