Koblingen smuttede - blev kørt ned af sin mand

Lyt til artiklen

Et ældre ægtepar i Esbjerg er begge endt på sygehuset, efter at manden ved et uheld kom til at køre sin kone ned, oplyser politiet i Esbjerg. Det begyndte, da parret lørdag skulle til banegården. Den 85-årige mand havde lidt svært ved at parkere, og derfor stod den 79-årige kone ud af bilen for med håndbevægelser at hjælpe manden med at få bilen rigtigt på plads på parkeringspladsen. Indlagt med chok Kvinden står foran bilen og vinker, da manden ved et uheld slipper koblingen, og bilen kører fremad. Herved bliver den 79-årige kvinde først ramt af bilen og derefter presset ind mellem bilen og en mur. Hun blev kørt til sygehuset med et alvorligt, åbent benbrud. På sygehuset får hun selskab af sin 85-årige mand. Han måtte nemlig indlægges med chok.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her