Kommuner kritiseres i Tønder-sag

Tønder og Løgumkloster kommuner bliver kritiseret for håndteringen af sagen fra Tønder - Foto: Miriam Dalsgaard
Tønder og Løgumkloster kommuner bliver kritiseret for håndteringen af sagen fra Tønder - Foto: Miriam Dalsgaard
Lyt til artiklen

I fem år var myndighederne bekymrede for en piges sociale og følelsesmæssige udvikling, men alligevel formåede man ikke at redde pigen fra at blive udsat for omfattende sex-overgreb, skriver JyskeVestkysten. I alt modtog Tønder og Løgumkloster kommuner mindst 28 underretninger og udtalelser om pigen og hendes lillesøster. Der blev lavet mindst 12 større eller mindre rapporter om familien og holdt 25 møder med blandt andre psykologer og specialpædagoger, oplyser avisen. Symptombehandling Formanden for Børns Vilkår, Peter Albæk, mener, at forløbet viser et generelt problem: At kommunerne behandler symptomer i stedet for hurtigt at komme til bunds i børnenes problemer. Det hjælper jo ikke at finde en aflastningsfamilie til en pige, der bliver seksuelt misbrugt, siger han til avisen. Men socialchefen i Løgumkloster, Rigmor Olsen, finder kritikken urimelig. Der var ikke tilstrækkelig dokumentation til en tvangsfjernelse, siger hun. Fem mænd er indtil nu blevet dømt for at have forgrebet sig på pigen. Fire andre kommer for retten i løbet af kort tid.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her