Tusinder fejrede 1. maj på Fælleden

De er der alle sammen. Igen. Hanekamme, Hells Angels, familier, fulde unge, fagforeninger og røde faner. Socialdemokraternes telt fyldes langsomt op i samme tempo som resten af pladsen, hvor solen kun lige knap har tørret den mere end fugtige plæne. Første gang til kampdag Udenfor teltet i den skarpe forårssol sætter Claus Brandt og sønnen Nicolaj Brandt på sytten sig med hver sin fadøl. Farmand er først for nylig blevet helt og aldeles socialdemokrat, og i år skulle sønnike så se og opleve 1. maj traditionen for første gang. »Hele den her forbrugsfest er blevet for meget. Og på sådan en dag, som i dag, skal vi markere, at der er brug for solidariteten - mere end nogensinde. Vi har aldrig været mere egoistiske«, lyder det fra Claus Brandt, mens sønnen nikker. Gamle men relevante værdier Også Socialdemokraternes uddannelsesordfører, Christine Antorini, har fundet vej til det røde telt. Hun erkender, at de socialdemokratiske værdier nok er gamle, men det gør dem ikke mindre relevante, mener hun. For Antorini er 1. maj en enestående chance for at fortælle, hvordan det socialdemokratiske værdigrundlag er nøglen til succes for det kriseramte parti. Krisen i S fylder meget »Vi har et stærkt værdigrundlag, som måske lyder gammeldags, fordi det handler om frihed, lighed og solidaritet. Så har vi det lidt svært for tiden, men holder vi fast i vores værdigrundlag nu, så skal Socialdemokratiet nok komme på skinnerne igen«, mener hun. I det hele taget fylder krisen i partiet meget på denne dag i Fælledparken. Positive tilråb til Helle Men da Helle Thorning Schmidt klokken 15.30 stiller sig bag mikrofonen, forstummer kritikken nærmest, og tilråbene til formanden lægger et positivt tæppe over hele forsamlingen. Her i Fælledparken på denne dag er hun på hjemmebane. Sammen med de efterhånden slidte floskler frihed, lighed og fællesskab, som altid finder vej til 1. maj. I mere end 120 år har netop de ord og dagen været arbejdernes, og arbejderne og deres fagforeninger er da også mest synlige. Men også andre grupper bruger dagen til at komme ud med et budskab eller to. Grupper fra både højre og venstre Der er foreninger, som sætter fokus på flygtninge i fare. Der er manden med korset, som vil vise vejen til Gud. Og der er palæstinensiske frihedskæmpere, og hvis man giver et bidrag, kan man få lov til at skyde en politiker - eller rettere sagt billedet af en politiker. Og så er der de grupper, som er godt trætte af, at blive sat uden for døren på en så folkelig festdag, bare fordi de kommer fra højrefløjen. »Vi mener ikke, at det er fair, at venstrefløjen har monopol på 1. maj. Vi er her for at markere en anden 1. maj. Det, at man kæmper for et bedre samfund, er ikke ensbetydende med, at man er venstreorienteret. Og det kan godt være, at det er arbejdernes kampdag, men ikke alle arbejdere er socialister«, konkluderer formand for Konservativ Ungdom i København, David Pontoppidan. Stilig konservativ ungdom Han og 10-15 andre fra Konservativ Ungdom er i dagens anledning klædt i nålestribet - de forholdsvis få piger i kjoler og stiletter - og alle dropper de bajerne til fordel for champagne og konditorkager. »Nu skal vi hygge os lige som alle de andre«, siger han og trækker flokken med ind i myldret.