Motionister doper sig for millioner

Danske motionister doper sig som aldrig før - Foto: Thomas Wilmann
Danske motionister doper sig som aldrig før - Foto: Thomas Wilmann
Lyt til artiklen

Mens Danmark bærer førertrøjen i den internationale kamp mod doping, propper hjemlige motionister sig hvert år med illegale medikamenter for én milliard kroner. Mindst 20.000 danskere menes ifølge eksperter alene at misbruge anabole steroider som ekstra krydderi på deres træning i landets motionscentre. »20.000 er endda lavt sat, og vi ved, at en kur med anabole steroider i et år koster 50.000 kroner,« siger formanden for Anti Doping Danmark, Jens Evald, der er juraprofessor ved Aarhus Universitet til metroXpress. Bør bruge flere penge på bekæmpelse Til sammenligning har Anti Doping Danmark, som blandt andet har ansvaret for dopingkontrol i landets motionscentre, et årligt budget på 12 millioner kroner. Derfor har organisationen ringe chance for at måle sig med de magtfulde interesser, der tjener penge på dopingindustrien, advarer han. »Danmark gør mange ting rigtigt i kampen mod doping. Men jeg synes, man skal bruge mange flere penge på dopingbekæmpelse. Vi skal passe på med at halte så langt bagefter, at det ikke længere giver mening at bekæmpe doping,« siger Jens Evald. Rockerne styrer markedet Dopingeksperten Verner Møller, lektor ved Syddansk Universitet, sammenligner direkte markedet for doping med narkotika. »Pengene er store, rockerne styrer markedet, og vi bliver nødt til at bekæmpe doping som narko - altså gå efter bagmændene. Ikke bare i salget, men også i produktionen af dopingmidlerne,« siger han. Ifølge Verner Møller mangler der både i Danmark og internationalt forskning i, hvordan man bedst begrænser udbredelsen af doping. »Vi må reagere for at få kontrol med det voldsomme forbrug blandt motionister,« siger Verner Møller.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her