Dummere end loven tillader. To mænd står til en bøde og risikerer også erstatningskrav, efter at de i dag hældte benzin i en kloak i Rødovre. De to havde på en tank hældt 92 liter benzin på varevognen, men ups. Det skulle have været diesel. På Jyllingevej fandt de en kloak og tømte de mange liter benzin ud igen. Brandvæsenet tømte kloakker En forbipasserende slog alarm til myndighederne, der straks rykkede ud og blandt andet advarede borgerne i området om brandfaren. Ifølge politiet i Rødovre måtte brandvæsnet i gang med at suge indholdet af flere kilometer kloakstrækning op, ligesom miljøteknikere tog forskellige prøver. Indrømmer fejlen De to mænd i varebilen er blevet sigtet for overtrædelse af miljøloven og får måske også et erstatningskrav fra brandvæsnet og kommunen, mener politiet. Mændene har erkendt, at de dummede sig, men siger, at de ikke havde tænkt over risikoen.
To sigtet for at hælde benzin i kloakken
Lyt til artiklen