Oliesvin, der lukker olie ud fra skibe i danske farvande, går svære tider i møde. Søværnets Operative Kommando (SOK) inddrager nu alle landets fritidssejlere i kampen mod oliesvineri til havs. Havmiljøvogtere kalder SOK lystsejlere, der hjælper med at begrænse skader i fremtiden på dyreliv og badestrande. Netværk Håbet er blandt sejlerne at skabe et stort netværk, der aktivt støtter SOK i kampen mod oliesvineri. En havmiljøvogter holder øje med det område, han sejler i, og kontakter SOK, når han ser olie på havoverfladen. »Hvis alle lystsejlere i Danmark deltager aktivt i overvågningen, er jeg ret sikker på, at potentielle miljøsvin tænker sig om to gange, før de renser deres olietanke i vores farvande«, siger chefen for Søværnets Operative Kommando, kontreadmiral Nils Wang.
Sejlere kaldt til kamp mod oliesvin
Lyt til artiklen