En million liter gylle løb ud nær å

Lyt til artiklen

Der er næppe den store fare for fisk og insekter i Lindenborg Å, selv om en million liter gylle i nat løb ud af en gylletank tæt på det himmerlandske vandløb ved Gravlev syd for Støvring. »Tilsyneladende er det ikke så alvorligt«, siger indsatsleder Gert Jensen fra Støvring Kommune til Ritzau på baggrund af analyser, som miljøfolk fra Nordjyllands Amt og Støvring Kommune har taget i åen dagen i gennem. Faldt i søvn En landsbrugsmedhjælper på en gård skulle pumpe gylle fra en tank over til en anden tank - et arbejde på en halvanden times tid. Han satte sig i mellemtiden i en sofa foran fjernsynet og faldt i søvn. Derpå løb gyllen natten igennem oven ud af den tank, gyllen blev pumpet over i med traktorpumpe, og derfra via et vådområder ud i Gravlev Bæk og i Lindenborg Å. Retsligt efterspil Brandvæsnet har dagen igennem pumpet vand og gylle fra vådområdet for at bremse udsivningen i vandløbene, hvor koncentrationen af gylle er meget tynd. Politiet har været på stedet, og der venter et retsligt efterspil. Det er lovpligtigt at holde opsyn med den slags pumpearbejde, oplyser indsatslederen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her