Kort før klokken 17 i dag fik de første biler grønt lys til at køre gennem Limfjordstunnellen i Aalborg. Det sydgående spor er åbnet for trafikken med én kørebane i hver retning, og Vejdirektoratet venter, at der bliver adgang til det nordgående spor i løbet af lørdag, skriver DR Nordjylland. Efter politiets officielle tidsplan skulle det ske senest mandag morgen klokken seks. Motorvejen har været lukket, siden en bro kollapsede i tirsdags. Oprydningsarbejdet er gået så hurtigt, at motorvejen blev genåbnet førend ventet.
Nordjysk motorvej er genåbnet
Lyt til artiklen